Afsnit 77: James Bond Podcast 18 – The Living Daylights

Timothy Dalton har overtaget rollen som James Bond og EON er tilbage med et spionplot vi ikke har set lignende siden From Russia With Love.
Walter Gotells General Gogol er ikke længere lederen af KGB og hans efterfølger General Leonid Pushkin har lagt en skummel plan som vil lede til elimineringen af hemmelige engelske og amerikanske agenter.
Heldigvis får Bond mulighed for at optrevle hele affæren inden det er for sent. Den højtståendende General Georgi Koskov vil med Bonds hjælp afhoppe til vesten og han har en liste med med de agenter som er i fare. Han har også en plan som kan hjælpe MI6 med deres problem; General Pushkin skal elimineres!
Men i Marroko foregår der noget lusket i skyggerne og Koskov er måske ikke den afhopper success som MI6 havde håbet på. Før vi får set os om er der assasinationer, våbenhandler, diamanter, heroin og en køn slovakisk cellist blandet ind i plottet.
Find din nøglering, sniperrifle og cellokasse frem for nu dykker vi ned i “Spioner dør ved daggry”!
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 76: James Bond Podcast 17 – A View To a Kill

Goldfinger var et kæmpehit tilbage i 1964, så EON lavede i 1985 en ny Bondfilm over samme ide. Denne gang drejer det sig om eneret på mikroprocessore istedet for guld, men plottet er stadigvæk stort set det samme.
Oscar-vindende Christopher Walken spiller den kugleskøre Max Zorin,. Altid intense Grace Jones er håndlangeren May Day. Roger Moores farvel til James Bond ser ham kæmpe i højderne, i dybderne, i sneen og med at krydse gaden…
Der er Zeppeliner, henrettelser, udspring fra Eiffeltårnet og meget mere, der skal diskuteres, når vi tager os kærligt af A View to a Kill.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 74: James Bond Podcast 16 – Never Say Never Again

Produceren Kevin McClory er tilbage og denne gang forsøger han at lave sin egen Bond film: et remake af “Thunderball” filmen endnu engang med Sean Connery i hovedrollen!
Historien er næsten den samme som sidst, men i forhold til Roger Moore filmene er der skruet ned for humoren og op for charmen og det rå image, vi kender fra Connerys bedste film.
Plottet handler stadigvæk om atommissiler og trusler mod verdensmagterne, men denne gang er den sofistikerede Emilio Largo (Adolfo Celi) byttet ud med den sindsyge Maximillian Largo (Klaus Maria Brandauer)
Castet er spækket med stjerner som Kim Basinger, Rowan Atkinson, Edward Fox, Pat Roach og den fantastiske svenske skuespiller Max von Sydow.
Bag kameraet har vi denne gang Douglas Slocombe, som filmede de tre første Indiana Jones film, så selvfølgelig har vi store forventninger til looket af Never Say Never Again.

Gå ikke glip af filmen, hvor Sean Connery blev kamp-koreograferet af Steven Segal, som brækkede skottens håndled!

McClory har haft 18 år til at forbedre Thunderball, men betyder det, at vi har fået en bedre film? Gælder Nikolajs mantra om at “kommer filmen under vand er jeg allerede på 50%” også i denne film?
Lyt med når vi for sidste gang (og denne gang mener vi det!) snakker om Sean Connery som James Bond.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 73: James Bond Podcast 15 – Octopussy

Det lyder måske fjollet og som om flere historier er blandet sammen… Og sådan er det også. James Bond går på auktion, leder efter forsvundne Faberge æg som til en anden påskefest, klæder sig ud som klovn, leger med tigre og slanger i junglen, klatrer på tog og fly og laver et listigt snigangreb med en luftballon.
På mere eller mindre elegant vis får manuskriptforfatterne både inkluderet et omfattende plot om juvelsmuglere, der bruger et cirkus som hemmeligt dække og en gal, russisk general, der vil detonere en atombombe på en amerikansk luftbase, for at få vesten til at afruste sit forsvar, så han kan rulle sine røde tanks ind i Danmark (og nogle andre, mindre strategisk vigtige lande).
Roger Moore er åbenlyst blevet for gammel til de fysiske løjer, men til gengæld forsøger han sig med en dybde i spillet, som vi kun sjældent har set fra hans side, mens Eon Productions satser på, at ingen kan genkende Maud Adams, selvom det kun er 9 år siden, at hun medvirkede i en stor rolle i en anden Bond film. Her har hun titelrollen som smuglerdronningen, Octopussy, der omgiver sig med kvindelige akrobater og ottearmede blæksprutter på sit flydende palads i Indien.
Der er sabelslugere, tennisspillende agenter, turbanbærende henchmen, dræber-yoyo’er, knivkastende tvillinger, kanonkonger, bratwurst gnaskende tyskere, en gallej fuld af kvinder, en krokodille-ubåd, en prins der snyder i backgammon og meget mere i en film, der indeholder både nogle af de mest fjollede, mest alvorlige, mest romantiske og mest intense øjeblikke i Roger Moores film som Bond, og værterne har svært ved at finde ud af, om den skal placeres i samme kasse som Moonraker eller For Your Eyes Only.
Lyt med, når vi prøver at afgøre, om Octopussy er en All Time High eller Bottom of the Barrel oplevelse. Fik vi nævnt, at det hele starter med, at Bond flyver ud af bagenden på en hest?
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 70: James Bond Podcast 14 – For Your Eyes Only

Talende papegøjer, Delicatesse-jokes og Margaret Thatcher i køkkenet, synes umiddelbart at høre hjemme i en af de lidt mere fjollede Bondfilm, men istedet finder vi dem i det, der betragtes som Roger Moores mest seriøse omgang som 007.
James Bond kastes denne gang ud i et kapløb om at finde et sunket britisk skib, inden dets indhold falder i de forkerte hænder. Samtidig befinder han sig midt i et græsk hævndrama og et ambitiøst plot om at få en skøjteprinsesse til OL.
Venner viser sig at være fjender og omvendt i denne film, der deler Bondfans. For visse er den for alvorlig og mangler Moores charme og mange one liners, mens den for andre rammer plet som en forholdsvis seriøs Bondfilm, med kerne, velspil og troværdigt drama.
Lyt med til hvad vi siger til alt dette og ikke mindst når to-tredjedele af Filmpodcast For Folkets medlemmer synger de største hits fra en populær musical. Alt sammen ansporet af én ganske bestemt performance i; For Your Eyes Only.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 67: James Bond Podcast 13 – Moonraker

Duer, sir? Ja! Og denne gang kigger duen to gange, når James Bond kører en gondol op af Venedigs kanaler og tager en tur rundt på Markuspladsen.
Dagens afsnit byder på den måske mest kontroversielle film i serien. Nogle elsker filmens fjollerier og bogstaveligt talt højtragende plot. Andre fyldes med vrede og had, når de bliver mindet om, at James Bond nogensinde har bevæget sig uden for Jordens atmosfære.
Moonraker red på Star Wars bølgen og blev en stor kommerciel succes, men den står ofte øverst på listen, når folk skal nævne de værste Bond film. Er det et fortjent eftermæle, eller er det tid til en genopdagelse af et overset hovedværk i serien?
Kan en orkide bruges til at udslette menneskeheden? Kan man lave nærbilleder af en stuntmans ansigt, selvom han på ingen måde ligner den skuespiller han skal erstatte, og tro at vi ikke kommenterer på det? Kan nogen forklare, hvad det er der foregår i denne film?
Lyt med, når Filmpodcast For Folket passioneret og med hævede øjenbryn, der ville gøre Roger Moore stolt, taler om udødelige håndlangere og dødbringende dobermanns, om samba i Rio og sex i rummet, og tager afsked med favoritter som Bernard Lee og Nikki Van Der Zyl.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 66: James Bond Podcast 12 – The Spy Who Loved Me

England har mistet deres Royal Navy Polaris ubåd med 16 atomraketter ombord og samtidig mister russerne en af deres ubåde. Det er næppe et tilfælde, så Bond bliver nød til at samarbejde med USSRs bedste agent, Major Anya Amasova også kendt som Agent XXX.
Filmen er en hæsblæsende jagt gennem Egyptens mange seværdigheder, og til sidst til Sardinien hvor hav-fanatikeren Karl Stromberg venter på supertankeren Liparus.
Glæd dig til en Lotus Esprit som kan bruges som ubåd, en vandscooter udgave af en sofacykel, og den altid underholdende henchman ‘Jaws’.
Find fez, svømmevinger og “Shark repellent” frem når vi byder velkommen til Roger ‘Judo chop’ Moore på en ny mission.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 64: James Bond Podcast 11 – The Man With The Golden Gun

James Bond har modtaget en af snigmorderen Scaramangas gyldne kugler med posten og bliver derfor pillet af sin nuværende mission. Det giver ham masser af tid til at rejse verden rundt for at finde Scaramanga og forhåbentlig stoppe ham, før Bond selv bliver stoppet.
Scaramanga tager normalt en million dollars per mord, så hvem har mon midlerne og interessen i at hyre ham denne gang? Heldigvis er Bond ikke alene i sin jagt, da han får hjælp af agent Goodnight og den altid farverige sheriff J.W. Pepper fra Louisiana.
Filmen er fyldt med action, så vi skal både på karate skole, på kasino i Macau, på båd- og biljagt udenfor Bangkok, og selvfølgelig i en skudduel mod manden med den gyldne pistol.

Find dit pikpak, glæd dig til Nick Nack og så Goodnight…

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 63: James Bond Podcast 10 – Live and Let Die

I 1973 skulle der nyt blod til rollen som James Bond, da Sean Connery havde fået nok. Derfor blev den tre år ældre(!) Roger Moore kaldt ind. Han bringer sit helt eget touch til rollen. Der er skruet op for charmen, humoren og de livsfarlige judo håndkantslag. Cigaren sidder sikkert i kæften på ham, og han har indtil videre droppet martinierne til fordel for en gang bourbon uden is.
Vores helt sendes denne gang til New York, New Orleans og den fiktive carribiske østat San Monique, for at optrævle et kompliceret netværk af heroinsmuglere og voodoo gangstere. Der skal køres i pimpmobile, kastes om sig med bekymrende racistiske udtryk, løbes på ryggen af krokodiller, drikkes lokale whiskey cocktails, danses til voodoo trommer og sejles i speedbåd til den store guldmedalje, da James Bond endnu engang drager til eksotiske locations og forfølges på hvert et gadehjørne af venner og fjender i en stor pærevælling.
Filmen bringer os den første farvede Bond babe, Paul McCarteneys legendariske titelsang og noget så uventet som ægte magiske kræfter. En velsignet jomfru. En hotel-danser, der måske er besat af selveste baronen. En sheriff, der deler vandene mellem podcastens værter. Slanger, krokodiller og hajer. Live and Let Die er et sandt overflødighedshorn, så der er rigeligt at snakke om og det gør vi så i endnu en episk podcast.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 60: James Bond Podcast 9 – Diamonds Are Forever

Lazenby er sendt på tidlig pension og Sean Connery er tilbage for en kort bemærkning som James Bond.
Tabet af Tracy i forrige film er ikke glemt og nu vil Bond vil ha hævn over Blofeld, én gang for alle! Desværre vælger EON ikke at bruge 2 timer på dét, så Bond skal også optrevle en diamantsmugler ring i Amsterdam og Las Vegas.
Han får heldigvis masser af modspil fra Las Vegas gangstere, et par lejemordere med hang til alternative dødsfald, og selvfølgelig en hemmelig superskurk i skyggerne.
Det er aldrig kedeligt i Las Vegas og hvis du ikke er til pengespil er vi også leveringsdygtige i en elefant, bjergbestigning af højhuse og den falske månelanding.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj