Afsnit 41: FFF Goes West Podcast 2015 Podcast 6 – Brokeback Mountain

Sidste skud fra vores seksløber serie er Brokeback Mountain.
I denne moderne western følger vi de to cowboys Jack og Ennis’ venskab over mere end 20 år.
De lever begge to i et lille samfund, som ikke forstår og accepterer kærligheden mellem to mænd, og det betyder, at de må holde deres forhold hemmeligt.
Udadtil forsøger de at falde i med omgivelserne og får begge kone og børn, men under overfladen ligger tankerne om den sande kærlighed.
Jack og Ennis håndterer livet på hver sin måde, så kan de nogensinde finde lykken sammen?
Kan man lave en god western uden saloon, gunfights og karikerede mexikanske skuespillere ?
Hop i sadlen, lyt med og få alle svarene i årets sidste podcast!
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj