Afsnit 179: Adventskalender 2019 Podcast 4 – Lethal Weapon

Som en anden islandsk pony tølter podcasten stolt i mål med årets sidste adventsafsnit. Med flagrende svenskerhår render værterne rundt i vinterkulden og håber på, at der er lyttere, der ligesom Murtaugh familien, vil lukke nogle sindsforvirrede fremmede ind i deres stuer i tide til julemiddag og fællessang om træet.

I 1987 slog det filmiske gnister, da Richard Donner castede Mel Gibson og Danny Glover som makkerparret, der skulle udvikle sig til en af de mest langtidsholdbare duoer nogensinde. Karismaen og kemien har i indtil videre fire film formået at glatte den ellers ofte svære skillelinje mellem brutal action og lårklaskende humor ud og dække diverse plothuller til, mens publikum er hensat i en afvæbnet tilstand af hygge, som i sig selv kunne gøre denne film værdig til at figurere på en julefilm-liste.

Men der stikker mere under. For Dødbringende Våben foregår i julemåneden, der er juletræer og julemænd alle vegne og der er julemusik på soundtracket. Oven i det følger filmen fint op på tesen fra Gremlins om at højtiden medfører depressioner, da et af de gennemgående temaer i fortællingen her netop er selvmord og forhåbentlig vejen ud af de dertil hørende mørke tanker. Endvidere er det en smuk historie om en mand, der har mistet sin kone og nu sidder ensomt tilbage. Hans liv bliver først godt igen, når han får en ny (om end symbolsk) familie.

Riggs og Murtaugh er et umage, nyligt sammensat makkerpar. Hver mand er livstræt på sin egen måde. Dette er historien om, hvordan disse to genfinder gnisten og forenes om Rogers kones tvivlsomme kogekunst i harmonisk juleglæde. Og så er der vist noget med nogle narkohandlere, lejesoldater, kidnapninger, politimord, eksplosioner og tortureksperter.

Lyt med når de tre værter skal finde ud af, om det her faktisk er en julefilm, om Riggs når hjem til juleaften i tide og om hunden Sam får fanget katten.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Afsnit 178: Adventskalender 2019 Podcast 3 – Miracle on 34th Street (1947)

Julen nærmer sig med hastige rensdyr-tråd og Filmpodcast For Folket fyrer op for årets tredje advents-afsnit. Vi har tidligere beskæftiget os med film både med og uden Julemanden i denne serie, så nu må der altså fælles en endelig dom: Findes den glade gavegiver virkelig eller er han ren fantasi? Retten er sat!

Kris Kringle er en ældre, hyggelig gut, der har en påfaldende stor viden om Julemandens vaner og bestemt ikke er tilfreds med den alkoholiserede stand in, der er klædt ud i rødt velour og falsk skæg til den årlige Macy’s Day Parade i New York. Da stormagasinet ser sig nødsaget til at fyre deres ellers fastansatte fuldebøtte og pludselig står uden årlig hyggespreder, ser Maureen O’Hara sig nødsaget til at ansætte Kringle i rollen. Der viser sig dog at være noget ganske særligt ved lige præcis denne gamling. For Kringle er ikke selv et sekund i tvivl: Han er den vaskeægte sande Julemand og har sat sig for at ændre forretningsstrategien for samtlige stormagasiner i landet, smede O’Hara sammen med hendes giftelystne nabo og hjælpe hendes datter, spillet af den legendariske barnestjerne Natalie Wood, med at genfinde ikke bare troen på julen, men på fantasi og barnligheder og håb. Magthaverne kan naturligvis ikke
leve med, at der er nogen, der prøver at sprede kærlighed, venlighed og hjælpsomhed. Især ikke her op til jul! Så Kringle slæbes i retten efter at have basket en særdeles ukvalificeret psykolog oven i hovedet. Nu må de for en gangs skyld få testet julens ultimative spørgsmål: Findes Julemanden og kan det på nogen måde tænkes, at denne kringlede Kris er alle børns foretrukne kanerytter?

Værterne får rig lejlighed for at diskutere alt fra børneopdragelse til retsprincipper, mens vi vender alt fra kommercialisering af julen til borgeretsforkæmpere og historiske forsvarsadvokater til den dramaturgiske struktur på at lære et barn at lege gorilla til slibrige detaljer om O’Haras påståede eskapader i biografmørket i L.A. og hendes kamp mod det tabloide medie Confidential.

Så hop med op på julemandens skød, når vi debaterer hans eventuelle tilknytning til Amish folket, postvæsnets effektivitet igennem tiderne og Edmund Gwenns placering som all time film-kanefører, når han nu trods alt er den eneste, der har vundet en Oscar for (måske) at spille Julemanden.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian & Nikolaj

Afsnit 177: Adventskalender 2019 Podcast 2 – Rise of the Guardians

Podcastens årlige adventskalender har tidligere fejret store triumfer med animationsfilm. The Nightmare Before Christmas var lige så fantastisk, som vi huskede den og Arthur Christmas overraskede værterne positivt og spredte megen juleglæde. Så vi vover pelsen med endnu en omgang tegnefilm, når vi bag årets anden kalenderlåge finder Rise of the Guardians / De eventyrlige vogtere fra 2012.

Jack Frosts første minde er kulde og mørke og vand. Han vågner under overfladen af en tilfrossen sø, da månens stråler rammer hans ansigt og inviterer ham tilbage til virkeligheden. De næste 300 år lever Jack en fortvivlet og frustreret tilværelse, hvor ingen mennesker kan se ham og hans eneste måde at interagere med omverdenen er ved at sprede frost, kulde og sne, mens han længselsfuldt ser op mod nattehimlen og insisterende beder om svar på hvorfor han er blevet skabt til at leve i ensomhed. Men da mørkets kræfter begynder at sprede frygt blandt verdens børn og stjæle deres tro på eventyr hidkaldes Jack af et hemmeligt selskab, De eventyrlige vogtere, der værner om håbet og drømmene. Selskabet rådgives af Manden i Månen og består af Påskeharen, Tandfeen, Ole Lukøje og gruppens leder, North (bedre kendt som Julemanden). Modvilligt indlemmes Jack i det hemmelige selskab og deltager i kampen mod skyggerne for at finde sin egen indre kerne og bringe glæde til verdens børn.

De eventyrlige vogtere er en slags Højtidernes Avengers og byder på masser af action og eventyr. Men værterne får rig lejlighed til at spørge sig selv og hinanden om filmen også byder på masser af jul, som trods alt er formålet med adventskalenderen.

Filmen blev betragtet som et stort flop, da den udkom, fordi produktions- og markedsførings omkostningerne var enorme og derfor blev ambitionerne om at den skulle være et startskud til en ny franchise hurtigt lagt i graven. FFF giver nu filmen en ny chance og dykker dybt ned i Påskeharens huler, flyver højt op i Tandfeens svævende by, rejser med i den russisk talende Julemands kane og føler med de plagede yetier, gyser over de skræmmende nisser og kaster sig ud i intense sneboldkampe, for at finde svar på om der er ægte heltepotentiale i Captain Kirk som ismand og Wolverine som pelset ægge-fanatiker.

Så find din inderste, sande kerne og lyt med, når vi forsvarer barnesindet mod skyggernes mareridt.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 176: Adventskalender 2019 Podcast 1 – The Christmas Chronicles

Julen er atter over os. Og med julen følger faste traditioner. Der er gaveræs, glögg, klejner, fællessang af varierende kvalitet og selvfølgelig den vigtigste tradition af dem alle: Filmpodcast For Folkets årlige adventskalender.

Igen i år har vi valgt fire film der alle, på den ene eller den anden måde, omhandler julen og juleånden. Første skud på stammen af årets julegran er The Christmas Chronicles fra 2018.

Hvor vi tidligere har kunnet diskutere om de valgte film reelt var julefilm eller ej, så er der i denne uge absolut intet at være i tvivl om. Vi har pigen, der er besat af at bevise julemandens eksistens. Vi har drengen, der har mistet troen på julen. Vi har rensdyr og kane og nisser (af en slags) og et bjerg af gaver og julemagi og julemandens kone og sne i gaderne. Vi skal til nordpolen og i fængsel. Vi skal synge juleblues og stjæle biler. Vi skal genforene fraskilte par og undgå at blive brændt levende af gangstere (ja, ok, der er nogle lidt mørke nuancer midt i al juleglæden). Og først og fremmest skal vi se Kurt Russell fyre den af i en rolle, der virker mindst lige oplagt til ham som dengang han rendte rundt med klap for øjet og mumlede som en tømmermændsramt Clint Eastwood.

Filmen er produceret til Netflix, så vi tager selvfølgelig hul på streaming debatten, men først og fremmest står den på ren og skær juleglæde i overflod i dagens afsnit. Så lyt med, når vi skal vurdere præcis hvor perfekt Kurt er som Julemanden.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 175: Halloween Special 2019 – Friday the 13th (1980)

Årets uhyggelige højdepunkt er atter over os. Mens folk tænder lys i græskarlygterne og børnene lægger deres liv i hænderne på vildtfremmede voksne i monster-kostumer i håbet om bare en håndfuld sukkergodter, sætter FFF værterne sig til rette med endnu en bloddryppende hjørnesten i gysergenren.

Vi har tidligere lavet afsnit om Michael Myers og Freddy Krueger, så selvfølgelig er det nu tid til at fuldende slasher-filmenes hellige treenighed og dykke ned på bunden af Crystal Lake i håbet om at hive gode, gamle Jason Voorhees op til overfladen. Kendere ved at der hverken er plads til Stalker Jason eller ishockeymaske i første kapitel i den ikoniske Fredag den 13. serie, men machetten skal nok komme på banen og kræve sine ofre og afhuggede hoveder, og æblet falder jo sjældent langt fra stammen, så mon ikke de massemorderiske Voorhees gener bliver repræsenteret alligevel…

Onde tunger vil sige, at verden bestemt ikke har gjort store fremskridt moralsk siden 1980 og måske snarere er blevet endnu mere puritansk, tilknappet og sexforskrækket, så der er gode chancer for at dagens film er endnu mere aktuel end tidligere og nu også kan fungere som samfundssatire. For selvom Sean S. Cunningham & Co. lavede filmen som et dybt kalkuleret og spekulativt rip off af samtidige film (som blandt andet Carpenters banebrydende Halloween), så står Fredag d. 13 og især de mange efterfølgere tilbage som en af de mest indflydelsesrige filmserier fra 80’erne. Og unge mennesker skal dælme heller ikke bryde sig om at holde fest, dyrke sex, slippe deres bekymringer og nyde livet i dag! For så fortjener de da helt oplagt at blive brugt som slagtekvæg. I 1980 var mor i hvert fald sur på de uansvarlige unger!

Vi taler selvfølgelig om filmens tilblivelse, om alle fortsættelserne, om Jasons eftermæle, om den unge Kevin Bacon, om Tom Savinis blodige arbejde, om den ikoniske musik, om de bedste drab i filmen, om kvaliteten af skuespillet, om det vilde lejrskole liv og alt andet der relaterer sig direkte til filmen, men på vanlig FFF-afstikker vis når vi også omkring alt fra William Shakespeare til Agatha Christie til Alfred Hitchcock.

Så smid hæmningerne på eget ansvar, find dit gamle Matador spil frem til en omgang Strip Monopoly og lyt med når FFF prøver at finde ud af, hvem det er der lister rundt og slår teenagere ihjel ved Camp Blood (det er i hvert fald en med behårede knoer…).

Dagens værter: Kristian og Nikolaj

Afsnit 174: Steven Spielberg Podcast 14 – Hook Part II

Peter Banning må lære at begå sig mellem overspillende pirater, støjende unger og kærlighedssyge feer, mens han både skal igennem Rocky-agtige træningsmontager, Rambo-agtige armeringsmontager, madkamp, basketkamp, sværdkamp og utallige andre kampe, inden han endelig kan stå ansigt til ansigt med sin ærkefjende i den endelige og altafgørende kamp om herredømmet over Ønskeøen.

Selvom Peter selv er den mest skeptiske om sin sande identitet, så må han overbevise The Lost Boys om, at han er Mr. Bangorang over dem alle, den flyvende, hanegalende, fægtende eneste sande Pan. Men modstanden er stor. Både fra hans stedfortræder Rufio og fra Kaptajn Klos koreografi-elskende pirater.

Midt i alt den barnlige begejstring bliver der dog også plads til alvor. Børn skilles fra deres forældre. Elskende vokser fra hinanden. Skæggede damer ofres til skorpioner. Og teenagere skal ikke føle sig alt for sikre, når Hook går dem på klingen.

Finder Peter sin indre Pan frem i tide? Hvad skjuler Hook under sin paryk? Får Jack endelig slået sin home run? Fortjener Maggie sin dumpekarakter? Klokker blomsten i det? Finder Tootles sine glaskugler? Og hvem skal overtage ledelsen af The Lost Boys? Få svar på dette og forbavsende meget mere, når værterne finder plads i samtalen til alt fra promiskuøse havfruer til The Unabomber.

Og bliv endelig hængende helt til slutningen, hvor vi løfter sløret for dette års halloween særafsnit.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj

Afsnit 173: Steven Spielberg Podcast 14 – Hook Part I

Det virkede som den mest oplagte ide i filmhistorien, da Steven Spielberg, filmskaberen der aldrig var blevet voksen, skulle give sit bud på en Peter Pan film. I stedet for en direkte genindspilning besluttede Onkel Steven og vennerne sig for at lave en pseudo-fortsættelse til Disneys animerede klassiker og JM Barries ikoniske fortælling. De legede med den enkle og fascinerende tanke: Hvad nu hvis Peter Pan faktisk blev voksen?

Som sædvanlig skal manuskriptet igennem flere forskellige hænder, før Spielberg og producenterne er tilfredse, men til sidst er de klar med historien om Peter Banning, en succesfuld men stresset advokat, der taler i mobil under sin datters teaterforestilling og kommer for sent til sin søns baseball kamp, og fuldstændig har glemt alt om sin fortid som piratjæger og over-lege-barn på Ønskeøen. Men da en hævntørstig Kaptajn Klo en dag krydser grænsen mellem drømmeland og virkelighed og kidnapper Bannings børn, må den håbløst voksne mand rejse ud på sit livs (andet) eventyr og genfinde fantasiens glød.

Første afsnit byder som altid på en grundig gennemgang af filmens tilblivelse samt en varm velkomst til en række navne, der er spritnye i FFF kontekst, når vi giver karrieregennemgange af ikoniske navne som Robin Williams, Dustin Hoffman, Julia Roberts og mange flere.

Så lyt med, når vi taler om alt fra Phil Collins karriere til Maggie Smiths udødelighed og samtidig lige får rundet lettere kontroversielle emner som Disneys håndtering af de indfødte amerikanere og meget mere.

Skulle filmen have været en musical? Er John Williams ufejlbarlig? Har de brugt rigtige hunde til at lave lydeffekterne (dette testes af Nikolajs gravhund Gustav)? Og hvad betyder det at man mister sine glaskugler? Få svar på disse og mange andre spørgsmål, når vi prøver at tage Hook ud af sin samtidig for at se, om de barnlige gemytter skal en tur i skammekrogen eller om legesygen spreder sig blandt værterne.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj

Afsnit 172: Bottom of the Barrel Podcast 4 – Hercules in New York

Vi er atter dykket ned i tønden med giftigt filmaffald og her har vi fundet dette gamle stykke makværk. Hercules har altid været en svær nød at knække for filmskabere og meningerne er delte om hvem, der er sluppet bedst (eller mindst skidt) fra opgaven. Hvem står øverst på Olympen af græske film-demiguder? Er det en af de gamle B-films favoritter Reg Park eller Steve Reeves? Er det kødklumpen, der så ofte er grøn af arrigskab, Lou Ferrigno? Er det nutidens muskel-favorit, Dwayne Johnson? Eller er det egentlig bare Disney, der sneg sig helt udenom de alt for slibrige seksuelle undertoner med deres animerede version fra 1997? Vi giver det et skud med en helt anden version af fortællingen om resultatet af en af Zeus’ mange udenomsægteskabelige affærer.

For 40 år siden debuterede den østrigske eg, Arnold Schwarzenegger, på det store lærred i titelrollen som Hercules, der i teenage-agtig trods og rastløshed, vil til New York for at score , feste og slå sig løs. Selvfølgelig opstår der problemer med både det fædrene ophav, en jaloux stedmor, diverse guder og alle de farer, man kan møde i The Big Apple. Parallellerne til tidligere og senere film som Tarzan i New York, Crocodile Dundee, Twins, Coming to America og Thor står i kø, når FFF værterne tager dig med på en rejse igennem Arnolds unge år og samtidig byder på et crash course i græsk mytologi.

For dagens film byder på gode bud på de dårligste skuespilpræstationer, dårligste kunstige skæg, værste bjørnekostumer, sløjeste plottwists, meningsløse skift i genre, værste film-besvimelser, mest upassende liderbukke, dårligste eftersynkroniseringer, største ufrivillige grin og mest hovedrystende argumenter for at vise sig frem i bar overkrop, som podcasten nogensinde har været udsat for.

Arnolds navn var for svært at udtale, så de omdøbte ham til Arnold Strong. Hans accent var for svær at forstå, så de udskiftede hans stemme med en ærke amerikansk (vi taler selvfølgelig om begge versioner af filmen i afsnittet). Og filmen i sig selv er så sløj, at værterne ikke kan garantere for, at de eller lytterne kommer levende igennem.

Så lyt med på eget ansvar, når der er dømt fuld smadder på mouzakka musikken, utroligt dårlige jokes (både fra filmen og fra værterne) og alt fra nævekamp med “bjørne”, hestevogns-ræs på 6th Avenue, en tur til underverdenen (eller i hvert til porten, the gates of hell, som var hvad budgettet rakte til…) og usædvanligt meget andet rod, når der skal væltes taxier i Central Park, tæves sømænd, stoppes gaffeltrucks med de bare næver og løftes rundt på romantiske rivaler. Og så er der endda også noget med wrestling, vægtløftning, diskoskast, gangstere, meningsløse kontrakter, en fyr der sælger bagværk, en dedikeret pølsemand og en professor der måske / måske ikke har tænkt sig at studere den græske halvgud i en af mange handlingstråde, der aldrig rigtig følges til dørs.

Er der sprøjtet steroider nok i filmen til at den flyder ovenpå eller synker den til bunds, tynget af sin egen inkompetence, og drukner i tønden med grønt og giftigt film-slam? Der er kun en måde at få svar, men husk smertestillende til at lindre på den piskesmældsfremkaldende hovedrysten, som du vil komme til at udsætte dig selv for, tag en stor dram af din favorit-ouzo og forbered dig på en god gang græsk (… græsk kultur selvfølgelig… Vi ville aldrig synke ned på så lavt et plan, at vi lavede andre hentydninger på podcasten…).

Dagens værter: Kristian og Nikolaj

Afsnit 171: Steven Spielberg Podcast 13 – Always

I 1989 skruede Onkel Steven op for sit i forvejen høje produktive tempo. Der gik kun et halvt år efter den tredje Indiana Jones film havde domineret biograferne, før den røde løber atter var rullet til en Spielberg premiere. Endnu engang skuede instruktøren bagud, denne gang ikke til 30’ernes serials, men til en af sin barndoms favoritter. Under optagelserne til Nærkontakt af Tredje Grad opdagede han at Richard Dreyfuss delte en stor kærlighed for Spencer Tracy filmen A Guy Named Joe. Efter 12 års løse samtaler satte de i foråret 1989 fut under kedlerne og til juletid udkom deres genindspilning, Always.

Handlingen flyttede de fra bombepiloter under Anden Verdenskrig til brandslukningspiloter i de amerikanske midtstater. Tracys rolle blev spillet af Dreyfuss, og gamle Filmpodcast For Folket favoritter som Ward Bond og Lionel Barrymore blev erstattet med John Goodman og Audrey Hepburn (som både overtog Barrymores rolle samt en rolle i originalen, der blev spillet af en mand, der senere spillede James Bond… Hør podcasten for at finde ud af hvem…). Irene Dunne havde spillet den kvindelige hovedrolle i den oprindelige film, så Spielberg ledte efter en kvinde med ben i næsen og energi, der kunne følge i sporet på tidligere Spielberg-heltinder som Goldie Hawn, Nancy Allen, Karen Allen og Whoopi Goldberg. Valget faldt på det nye stjernefrø og fremtidige Oscar vinder Holly Hunter. Men bortset fra disse ændringer, valgte Spielberg at holde sig meget tæt og loyalt til forlægget foran og bag kameraet.

Stilen er tryg og klassisk og holdet er fyldt med gamle kendinge som John Williams, Michael Kahn, Kathleen Kennedy og alle de andre. Men med danske briller er der blevet plads til en markant ny tilgang. Filmen er fotograferet af Mikael Salomon, der samme år lavede James Camerons undervands-mastodont Dybet.

Er der nok udfordring for Spielberg i at genindspille en favorit? Kan Dreyfuss løfte arven efter Tracy? Skal John Goodman være FFF’s nye favorit side kick? Sparker Salomon døren ind til Hollywood? Hvad laver Audrey Hepburn i hvidt tøj midt ude i en nedbrændt skov i sin sidste film? Hvorfor bruger vi forbavsende meget tid på at tale om filmens dolly grip? Få svar på disse ting og meget mere, når vi starter motoren, spænder hjelmen og frygtløst kaster podcasten direkte ind i flammerne.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

Afsnit 170: Forsvundne Filmskatte Podcast 5 – The Rocketeer

Flash Gordon og Indiana Jones serierne har givet os blod på tanden for endnu mere serial inspirerede heltefortællingerne fra Hollywoods gamle skole. Derfor kaster vi os i dette afsnit over en af favoritterne fra værternes barndom. Det er årevis siden nogen af os har set The Rocketeer, men minderne og filmens hæderlige omdømme gør, at vi har en formodning om, at den passer perfekt ind i vores serie “Forsvundne Filmskatte”, hvor vi vender vores grundige blik mod film, som muligvis er blevet glemt med tiden, men måske fortjener at komme frem i lyset.

The Rocketeer er i hvert fald på papiret spækket med ting, der burde gøre den til en oplagt Filmpodcast For Folket favorit: Den er baseret på en tegneserie, den foregår i 40’erne, den er en stor kærlighedserklæring til de gamle eventyrserier fra den tid hvor Jens Lyn tog sin første tur ud i verdensrummet og sørme om ikke FFF-yndlingen Timothy Dalton dukker op og giver den hele armen som en af værternes favorit-actionstjerner (hør afsnittet med vores Actionstjerner Mount Rushmore), Errol Flynn.

Der er nazister og gangstere og flyvende raketter. Der er action og humor og hende den søde fra Labyrinten. Der er fly og luftskibe og sminkeeffekter af Rick Baker. Det burde ikke kunne gå galt, når Cliff (Billy Campbell, der skriver sig ind på den efterhånden lange liste af unge, flotte, mandlige skuespillere, der uden held blev forsøgt lanceret som ny superstjerne, men som siden i stedet får plads på podcasten), ved et tilfælde får hænderne i en rygsæk-raket, der mest af alt ligner en støvsuger uden slange. Raketten kan i bedste Thunderball stil tage Cliff til nye højder, og han bruger den derfor først i sit job som stunt-pilot og siden, som det mest naturlige i verden, til at bekæmpe Hollywoods tredjestørste stjerne, Neville Sinclair (Dalton), der selvfølgelig ikke har nok i sin stjernestatus, men har allieret sig med den amerikanske mafia, for at få fingrene i Howard Hughes (jep, ham) raketopfindelse, så han i al hemmelighed kan sælge den til sin virkelige arbejdsgiver (ingen spoilers, men Indiana Jones hader også de gutter…), så de kan invadere hele verden. Og, nå ja, skurkene har både en zeppeliner som i A View to A Kill og Indy 3 samt en håndlanger, der ligner en krydsning mellem en James Bond skurk og noget fra de gamle Dick Tracy film.

Som sagt kunne en film knapt være mere skræddersyet til FFF værterne. Men så let er det jo ikke altid, og der er jo også noget der hedder et sammenhængende manuskript, gode skuespillere og stilsikker udførelse. Lyt med og find ud af om disse ting også er på plads og om den endelige dom falder ud til filmens fordel, når vi skal vurdere om The Rocketeer faktisk er en Forsvunden Filmskat.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.