Category: FlashGordon

Så lukker vi ned for alting der har med Jens Lyn og hans eventyr på Mongo at gøre. Men der er lige nogle løse ender, der skal styr på. For i første halvdel efterlod vi vores helt livløs. Bogstaveligt talt. Manden var stendød…

Hvis, og det er et stort hvis, det lykkes for Aura at få genoplivet Flash, så skal der stadig skabes alliancer mellem skovfolk og høgemænd. Der skal bestås manddomsprøver. Der skal spiddes guldmaskebærende rumvæsner. Der skal flyves på rumcykler. Der skal afbrydes bryllupsceremonier. Og der er ondsindede, galaktiske kejsere, der skal kagle vanvittigt, så vi kraftigt får antydet, at der blev tænkt på en fortsættelse, selvom filmen her ikke tjente penge nok, til at den slags tanker nogensinde førte til en reel produktion.

Men hvis disse ting bliver opfyldt i anden halvdel af vores gennemgang af farveladefilmen over dem alle, så runder FFF Jens Lyns filmiske eventyr af for denne gang. Der bliver selvfølgelig tid til at sammenligne vores fire ture ud i det ydre rum, og vi skal have sammensat et all time dream cast på tværs af film, serials og serier. Så der er masser af sjov og spas og nørdet rumsnak, når vi gør status over denne serie, som har overrasket værterne med sit høje bundniveau.

Så lyt med, når vi finder ud af, hvem der har imponeret os mest i de forskellige roller, hvilken version vi helst vil vende tilbage til og om vi håber på, at der bliver gjort alvor af en fremtidig relaunch. For selvom vi slukker for Dødsstrålen for denne gang, så har den diabolske Kejser Ming det jo med at finde en vej tilbage til livet, for atter at gøre tilværelsen ulidelig for sin dødsfjende, den heltemodige Flash Gordon og hans venner. You can’t keep a good evil genius down…

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

Så tager vi sidste tur til Mongo i denne omgang, når vi går i krig med den farverige spillefilm fra 1980.

Elsket og hadet, Jens Lyn filmen har altid delt vandene, men selvom den ikke blev et popkulturelt fænomen, der kunne konkurrere med den samtidig saga om Skywalker familien, så er den med årene blevet en vaskeægte kultfavorit med inkarnerede fans, udklædninger og lange køer når skuespillerne dukker op til konferencer.

Og der er meget at holde af, for dem, der går med på den indiskutabelt kitchede leg her. Queens ikoniske musik er næsten mere kendt end filmen selv. Vultans voldsomme udbrud har givet Brian Blessed smør på brødet lige siden. Den oversexede Prinsesse Aura sætter gang i blodomløbet på drenge i alle aldre. Og Max Von Sydow nyder tydeligvis at lægge de mere alvorlige Bergman-roller på hylden for en stund. Timothy Dalton vælger til gengæld at svømme lidt imod strømmen og tager sin rolle som Errol Flynn-lignende skovmand meget alvorligt.

Farvepaletten er ekstrem, da kostumer og kulisser er lagt i hænderne på italienske Danilo Donati, der ikke spildte sin tid på banaliteter som at spekulere over, om skuespillerne kunne bevæge sig i tøjet eller om det var muligt at flytte kameraet rundt i dekorationerne. Åbenlyst ligegyldige detaljer, når der skal italiensk design på banen. Generelt var det en stor rodebutik, som instruktøren, Mike Hodges, overtog meget sent i processen, og det er ikke nogen hemmelighed, at udtrykket i filmen stritter i mange forskellige retninger. Men ovenpå tre succesfulde besøg i Universals serial univers, er FFF værterne mere end åbne for, at også denne rejse i Zarkovs cisterne-lignende raketskib skal være en stor fornøjelse.

Von Sydow. Topol. Dalton. Queen. Det kan da umuligt gå galt, lige meget hvor mange gummi-øgle-mænd de kaster i nakken på os, vel?

Lyt med, når vi dykker grundigt ned i tilblivelse af en de mest særprægede 80’er science fiction favoritter. Der bliver selvfølgelig også tid til at diskutere det nyeste skud på Jens Lyn stammen, dokumentarfilmen Life After Flash, der især fokuserer på Sam J. Jones og hvad der blev af ham i årtierne efter hans store gennembrudsrolle.

Og så slutter vi faktisk første afsnit på den vildeste af alle cliffhangers…

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

Vi er nået til vejs ende med Universals Flash Gordon serials. Efter at have afværget Den Lilla Død er der stadig nogle opgaver for Flash & Co., før de kan rejse hjem til Jorden.

Klippemenneskene har problemer med et magnetisk element fra undergrunden (Kristian forklarer det i podcasten, så hør mere der…), Zarkov har opfindelser til at beskytte mod både ekstrem kulde og ekstrem varme så der skal rejses godt rundt på Mongo og samles geologiske sjældenheder (hvilket Dale heldigvis er blevet lidt af en ekspert i, samtidig med at hun er blevet en mesterpilot i de mellemliggende år…) og Arboria indser begrænsningerne i at bygge hele sit rige at tørt tømmer når Ming har så mange brandbomber i sin besiddelse…

Men hvis bare Flash er hurtig som et (Jens) lyn og kan klare alle disse udfordringer i tide, så er der stadig en chance for, at det denne gang skal lykkes vores helte at besejre Ming. Sådan rigtig definitivt og ikke lige som de to forrige gange, hvor den onde kejser (undskyld, diktator) efterfølgende havde nogle mere eller mindre arbitrære forklaringer på, hvordan han er undsluppet den visse død. Denne gang skal det lykkes! Også fordi vi ved, at der ikke kommer flere kapitler i sagaen…

Når vi er nået hele vejen igennem og (måske) har fået overvundet skurkene, gør vi status over serial begrebet generelt og Flash Gordon serierne specifikt. Hvem og hvad har overrasket os mest positivt og hvilke forventninger og forhåbninger har vi inden vi i næste afsnit slutter hele serien af med den lige dele elskede og berygtede (og i hvert fald meget farverige) spillefilm fra 1980.

Men før det er tid til at møde Max Von Sydows kedsomheds-plagede Ming, Timothy Daltons alvorlige Barin, Brian Blesseds mildest talt lattermilde Vultan og Ornella Mutis voldsomt varmblodede Aura, så skal vi altså lige have rundet denne klassiske serie ordentligt af. Buster Crabbe eller Charles Middleton, Flash Gordon eller Ming. Universet virker ikke til at være stort nok til dem begge…

Så lyt med, når FFF værterne med en pæn portion vemod tager afsked med en æstetik, en filmisk verden og et karaktergalleri, som vi er kommet til at holde forbavsende meget af. Opfølgeren har i hvert fald noget at leve op til…

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

I 1940 udkom tredje og sidste af Universals oprindelige Flash Gordon serials. I dette afsnit dykker Filmpodcast For Folket dybt ned i tønden med Mongo-vanvid for at finde ud af, om serien fik dødsstødet på grund af faldende kvalitet eller om Jens Lyn stoppede på toppen.

Fra første kapitel er det tydeligt, at den eskalerende krig i Europa også har sat sit præg på den anden side af Atlanten. Forfatterne trækker Real World konflikten ind i handlingen og taler om en planet plaget af diktatorer og ufred. Samtidig rammes Jorden af angreb udefra verdensrummet, da et mystisk pulver har gjort sit indtog i atmosfæren og forårsager skræmmende dødsfald under det farverige navn Den Lilla Død. Det er selvfølgelig vores alle sammens favorit intergalaktisk superskurk, Ming den Nådesløse, der (igen igen) står bag.

Lykkeligvis er vores helte, Flash, Dale og Zarkov, ikke gået helt på pension endnu. De har lige krudt nok i raketskibet til at tage endnu en tur mod det uendelige univers for menneskehedens bedste. Denne gang skyder Zarkov ikke forkert (man forestiller sig en detour til Venus, Jupiter eller Uranus…), for målet er ikke Mars som sidst, men en tur tilbage til arnestedet for de tvær-planetariske skærmydsler fra første sæson: Mongo. Her lander vores venner i skovriget Arboria, hvor den gamle kending Prins Barin har været en tur i biografen og er blevet så begejstret for Errol Flynns Robin Hood, der var en landeplage i USA to år tidligere, at han både har skiftet kostumer til noget mere Sherwood-venligt, men samtidig også har beordret at alle mænd i hans rige skal have Robin Hood overskæg. Selv har han valgt at bytte sin skuespiller fra de to første sæsoner ud med en yngre og slankere model, der muligvis er langt mindre karismatisk, men til gengæld følte sig godt tilpas i det tætsiddende skov-spandex-kostume.

Sammen med Barin og en hel masse bikarakterer, som det tager FFF værterne de næste mange timer at få styr på, står kampen denne gang i alt fra is til flammer til trækroner til voldgrave og selvfølgelig på alle etager i Mings kejserlige palads (som måske burde omdøbes til diktatoriske palads, fordi også Ming må lide den tort at skulle omdefineres som en samtidspolitisk allegori og ikke længere benævnes kejser, men i stedet det noget mere militaristiske Diktator Ming).

Lyt med når vi tager hul på første halvdel af det endelige opgør med Jordens evindelige plageånd. Før vi kan få det klimatiske opgør, vi har ventet på så længe, skal Flash dog lige have fundet en løsning på det der lilla pulver, som Ming har sluppet ud i Jordens atmosfære. Måske han skulle låne den store rumstøvsuger fra Spaceballs?

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

I første afsnit beundrede vi, hvordan de fra Universals side var i stand til at rejse frem i tiden, se Indiana Jones and the Temple of Doom i biografen og så rejse tilbage til 1938 med en masse ideer og inspiration. Den beundring fortsætter her…

For i første del var det især rummet med fælderne, hvor loftet med piggene begynder at sænke sig mod vores helte, der frembragte minder om Spielberg-Lucas filmen. Denne gang falder Dale simpelthen i den oprindelige udgave af The Black Sleep of Kali, da hun drikker væsken hos ypperstepræsten i The Temple of Kalu og herfra er mere eller mindre samme forbandelse igennem som Indy udsættes for i 1984-filmen. Der er en fin grænse mellem at lade sig inspirere og så at tyvstjæle med arme og ben, men mon ikke vores kærlighed til begge projekter, får os til at se igennem fingre med den slags…

Efter de får Dale befriet og får kæmpet med væsnerne, der ikke kan beslutte sig til om de er skovfolk eller ildfolk (hvilket nok forklarer hvorfor deres hjemland, Skovriget, ligner resterne fra et Sankt Hans Bål), skal vores helte stadig have omvendt Azura til lyset, hævet forbandelsen over lerfolket og slukket for Mings irriterende natlampe, før de kan vende hjem til endnu en heltemodtagelse med konfetti i gaderne.

Der er også en ond kejser, ved navn Ming, der skal besejres. I første sæson troede vi, at flammerne tog ham, men denne gang har vi set, at den slags ikke bider på ham. Så der må andre og kraftigere våben til at udslette universets bærme. Måske kommer skurkens endeligt faktisk inde fra hans egne rækker? For der går storpolitisk spionage i den i denne sæson, hvor venner og fjender forråder hinanden på kryds og tværs og falder hinanden i ryggen. Hvem kan man stole på, når man er strandet på Mars?

Lyt med og få svarene på alle disse mange spørgsmål og hør nogle af de utroligt dårlige, Mars-relaterede jokes, som især en af værterne mener verden skal have glæde af (den anden vært vil gerne undskylde på forhånd…). Det bliver ekstra spændende denne gang, for Mars er fyldt med nye opfindelser som også skal afprøves. Ud over Nitron Lampen er der både lysbroer lige ud af Tron og Star Wars, faldskærmsvinger som fik Bruce Wayne til at tage notater, en vacu-tube (som er mere metro end støvsuger) og forbavsende meget andet godt.

Med spænding og længsel hopper FFF atter ombord i raketskibet og flyver med Jens Lyn og vennerne ud på eventyr i verdensrummet. Vi kaster os denne gang over den anden serial om Flash Gordon, Flash Gordon’s Trip To Mars fra 1938.

Heltene er knapt nok nået tilbage til deres hjemplanet, før den intergalaktiske tosse, Ming, endnu engang er på spil. Han har selvfølgelig en ny plan og et nyt vanvittigt våben, der skal sikre ham herskerdømmet over hele galaksen og samtidig meget belejligt forårsage Jordens undergang. Han har bygget noget, som han insisterer på at kalde en Nitron Lampe, og den kan et eller andet med noget lys, der skaber en farlig ballade på den blå planet.

Heldigvis har Dr. Zarkov totalt styr på raketskib og hvordan man skal bekæmpe Mings nye våben, så han lokker Flash og Dale med på en ny omgang rumhalløj. Han har bare ikke helt styr på sin rum-GPS, for angrebet kommer denne gang ikke fra Mongo, men fra Jordens røde nabo, Mars. Heltene styrter ned på planeten og opdager, at de har fået følgeskab af en overnysgerrig journalist, der har til opgave at få publikum i biografen til at grine og mindst en af podcast-værterne til at bide sig selv i armen i frustration.

På Mars opdager vores helte til deres, og især vores, store ærgrelse, at første sæsons favorit, Prinsesse Aura, er blevet skiftet ud med Dronning Azura. Men frygt ej. Hun er muligvis knap så eksplicit seksualiseret som Mings kærlighedshungrende datter, men til gengæld har hun sine helt egne storpolitiske planer, en planet at erobre, et lerfolk at forbande og undertrykke og mest ikonisk: Damen kan magi. Ikke sådan noget “hyr mig til din børnefødselsdag, for jeg kan lave ballondyr”-trylleri, men vaskeægte magi, der ville få Hogwarts samlede fakultet til ryste i roberne.

Så tag os i hånden og rejs med mod stjernerne, eller hvor Zarkov fejlagtigt får os deponeret, og lyt med for at finde ud hvordan vores helte redder Jorden, befrier lerfolket og får fundet på en eller anden halvbagt forklaring på hvorfor vores gamle ven Prins Barin skal være med igen.

I første afsnit efterlod vi på klassisk cliffhanger manér vores helt i kløerne på høgemændenes konge, Vultan. Men som altid er hjælpen nær, når nødden er størst, og Flash’s venner kommer ham til undsætning. For der er stadig mange ting, der skal ordnes, før vores helte atter kan vende snuderne og raketskibet hjemad.

Den onde kejser Ming har stadig et rum-crush på Dale Arden, der ellers lige har fået overbevist Vultan om, at hun ikke har tænkt sig at lægge hans æg. Imens er Mings datter, den forførende Prinsesse Aura, varm i rumkabinen over vores blonde lynmand fra Jorden, hvilket er ved at knuse hjertet på den ellers så selvsikre Prins Barin. Dr. Zarkov er fortsat den mest efterspurgte videnskabsmand på Mongo, og han headhuntes fra den ene stråle-besatte arbejdsplads til den næste, og alle laboratorierne er så ivrige efter at sikre sig hans evner, at de hver og en accepterer hans insisteren på at bære sin voksenble på arbejde.

Denne gang byder vi både på tiger-stunts der ville få Siegfried & Roy til at fylde kattebakken, på en usynlighedsstråle der er ideel til at drille Mings snotforvirrede soldater, på en ny og endnu mere kaglende ypperstepræst, på en gift der forårsager hukommelsestab (Mongos bedste bud på en fortrydelsespille) og en ildspyende drage (som i virkeligheden bare er genbrug af krabbe-dragen fra sidst, nu med lidt pyroteknik).

Så lyt med når vi gennemgår de sidste 7 afsnit af første Jens Lyn serial, hvor Flash Gordon forsøger at få besejret den farlige orangopoid (en mand i et abekostume og med et horn i panden…), væltet Ming af tronen, løst alle kærlighedsknuderne og fyldt raketskibet op med brændstof inden den tynde luft stiger Vultan helt til hovedet, inden Barins hjerte knuses helt og inden ypperstepræsten får sprængt vores helte til atomer.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

Med dagens afsnit kaster FFF sig ikke blot over en helt ny serie, men vi bevæger os også i et rystende ustabilt og skramlet raketskib ud i et ukendt univers, hvor vi behandler et helt nyt format: Serials.

I dag kender vi alle til TV og streaming serier, hvor vi i timelange maratons henover en weekend fortærer hele sæsoner om drager eller fængsler eller motorcykelbander eller vikinger eller korrumperede fysikprofessorer og alt muligt andet. Men i filmmediets spæde ungdom måtte man i biografen, hvis man ville have episodiske eventyr. Den aller største helt i disse føljetoner var Jens Lyn, eller Flash Gordon, der fra 1936 til 1940 havde tre serier, der begejstrede publikum og sikrede Universal Studios en sikker indtægt, når deres filmmonstre som Dracula og Frankenstein begyndte af blive slappe i hugtænderne og løse i syningerne. I titelrollen blev den olympiske svømmer, Buster Crabbe, et ikon for alle drenge og en hjerteknuser for alle piger. Over de næste afsnit i denne serie, skal vi tale om de tre serials med Buster Crabbe og selvfølgelig spillefilmen fra 1980, hvor Sam Jones overtog titelrollen og Queen erobrede hitlisterne verden over.

I første afsnit dykker vi dybt ned i både Jens Lyns oprindelse i avisernes tegneseriestriber og giver selvfølgelig også en grundig gennemgang af begrebet “serial” og genrens udvikling fra den spæde start med heltinder som Mary, Pauline og Helen, helte som Tarzan, Captain Marvel, Buck Rogers og Zorro, henover dens første store krise, da fjernsynet gjorde sit indtog og til dens genopstandelse som genudsendelser på tv skærme over hele verden og som den primære inspiration for moderne franchises som Star Wars og Indiana Jones, inden vi kaster os over de første 6 af 13 afsnit i den første omgang Flash Gordon fra 1936.

Så hop med os ombord i Dr. Zarkovs flyvende cisterne og rejs til planeten Mongo for at besejre den onde kejser Ming, hive løvemanden i skægget, klippe kløerne på krabbe-dragen, binde knuder på kæmpeblæksprutten, flå badehætten af hajmændenes konge og plukke en fjer eller to med den voldsomt lattermilde Vultan.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.