Category: Bottom of the Barrel

Vi er atter dykket ned i tønden med giftigt filmaffald og her har vi fundet dette gamle stykke makværk. Hercules har altid været en svær nød at knække for filmskabere og meningerne er delte om hvem, der er sluppet bedst (eller mindst skidt) fra opgaven. Hvem står øverst på Olympen af græske film-demiguder? Er det en af de gamle B-films favoritter Reg Park eller Steve Reeves? Er det kødklumpen, der så ofte er grøn af arrigskab, Lou Ferrigno? Er det nutidens muskel-favorit, Dwayne Johnson? Eller er det egentlig bare Disney, der sneg sig helt udenom de alt for slibrige seksuelle undertoner med deres animerede version fra 1997? Vi giver det et skud med en helt anden version af fortællingen om resultatet af en af Zeus’ mange udenomsægteskabelige affærer.

For 40 år siden debuterede den østrigske eg, Arnold Schwarzenegger, på det store lærred i titelrollen som Hercules, der i teenage-agtig trods og rastløshed, vil til New York for at score , feste og slå sig løs. Selvfølgelig opstår der problemer med både det fædrene ophav, en jaloux stedmor, diverse guder og alle de farer, man kan møde i The Big Apple. Parallellerne til tidligere og senere film som Tarzan i New York, Crocodile Dundee, Twins, Coming to America og Thor står i kø, når FFF værterne tager dig med på en rejse igennem Arnolds unge år og samtidig byder på et crash course i græsk mytologi.

For dagens film byder på gode bud på de dårligste skuespilpræstationer, dårligste kunstige skæg, værste bjørnekostumer, sløjeste plottwists, meningsløse skift i genre, værste film-besvimelser, mest upassende liderbukke, dårligste eftersynkroniseringer, største ufrivillige grin og mest hovedrystende argumenter for at vise sig frem i bar overkrop, som podcasten nogensinde har været udsat for.

Arnolds navn var for svært at udtale, så de omdøbte ham til Arnold Strong. Hans accent var for svær at forstå, så de udskiftede hans stemme med en ærke amerikansk (vi taler selvfølgelig om begge versioner af filmen i afsnittet). Og filmen i sig selv er så sløj, at værterne ikke kan garantere for, at de eller lytterne kommer levende igennem.

Så lyt med på eget ansvar, når der er dømt fuld smadder på mouzakka musikken, utroligt dårlige jokes (både fra filmen og fra værterne) og alt fra nævekamp med “bjørne”, hestevogns-ræs på 6th Avenue, en tur til underverdenen (eller i hvert til porten, the gates of hell, som var hvad budgettet rakte til…) og usædvanligt meget andet rod, når der skal væltes taxier i Central Park, tæves sømænd, stoppes gaffeltrucks med de bare næver og løftes rundt på romantiske rivaler. Og så er der endda også noget med wrestling, vægtløftning, diskoskast, gangstere, meningsløse kontrakter, en fyr der sælger bagværk, en dedikeret pølsemand og en professor der måske / måske ikke har tænkt sig at studere den græske halvgud i en af mange handlingstråde, der aldrig rigtig følges til dørs.

Er der sprøjtet steroider nok i filmen til at den flyder ovenpå eller synker den til bunds, tynget af sin egen inkompetence, og drukner i tønden med grønt og giftigt film-slam? Der er kun en måde at få svar, men husk smertestillende til at lindre på den piskesmældsfremkaldende hovedrysten, som du vil komme til at udsætte dig selv for, tag en stor dram af din favorit-ouzo og forbered dig på en god gang græsk (… græsk kultur selvfølgelig… Vi ville aldrig synke ned på så lavt et plan, at vi lavede andre hentydninger på podcasten…).

Dagens værter: Kristian og Nikolaj

Endelig er det blevet tid til at dykke ned i tønden med giftigt filmaffald igen, og vi har glædet os! For de forrige gange har det været ustyrligt morsomt, selvom filmene har været rystende ringe. Bottom of the Barrel, BotB, er serien, hvor vi tager fat på film, der på en normal 1-10 skala med al sandsynlighed ville klæbe sig til bunden, som det brændte fedt, der ikke er til at få af stegepanden. Hvad sker der, når de film får lov til at få deres helt egen separate vurdering, der selvfølgelig tager højde for, hvilket kvalitetsniveau, vi har bevæget os ned på? For måske er der faktisk god underholdning gemt i møgdyngerne hos Madams Skralds filmiske losseplads.

Vi har tidligere forsøgt at kæde BotB filmene tematisk sammen med en af vores hovedserier. OK Connery var den fulde og uønskede onkel i James Bond familien, og The Ice Pirates bragte rumherpes ind i Star Wars seriens ellers så bonnerte sovekammer. Denne gang får Spielberg serien følgeskab af ET’s kejtede lillebror, når vi kaster os over Mac and Me fra 1988.

En super spekulativ og kunstnerisk debil producer besluttede sig i en rus af 80’er über kommercialisme at lave en halvanden times reklamefilm for MacDonald’s. For at få det voldsomt usunde måltid til at glide ned hos de intetanende børn, smurte han den ind i det tyndeste lag af en historie, som han havde fundet ved at lade en kanariefugl genfortælle ham plottet til E.T., der stadig stod øverst på listen over alle tiders største blockbustere. Resultatet var den af mange så forhadte, men af en inkarneret fan-gruppe så højt elskede “rumfamilie fra en af Saturns måner strander på Jorden, Familien Robinson møder ET, tilsat Big Macs og cola”-film Mac and Me.

I dagens afsnit leder FFF værterne efter flere upassende reklamer, som er knapt så skjulte i filmen (er Coca Cola virkelig en magisk eliksir, som kan vække de døde til live igen, eller er der her tale om en lettere overdrivelse?), mens de slæbes igennem et af verdens sløjest stagede og mest umotiverede “spontane” dansenumre på film, kørestols-stunts der ser ud som om de er filmet af filmens 6-årige kernemålgruppe og børn der på nærmest overnaturlig vis har regnet ud, at man da sagtens kan indfange rumvæsner med en almindelig støvsuger.

Der er med andre ord langt mellem de filmiske højdepunkter, men utroligt kort mellem grinene, når Kristian kortlægger de 24 mest åbenlyse punkter af bevisførelsen for, at dette er inkompetent tyveri af E.T.’s indhold og sjæl, og når Nikolaj flår sine få tilbageværende hår ud af hovedbunden i frustration over, hvor dybt vi kan synke i tønden.

Stik et sugerør i din cola, ødelæg dit helbred med en gang friture, slå dig selv i hovedet, når Onkel Ronald, den dumme klovn, prøver at overbevise os alle sammen om junk food’ens lyksaligheder og lyt med når FFF forsøger at undgå at få en filmisk blodprop over de mange tomme kalorier, der er proppet ind i Mac and Me. Are we loving it?

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.

Efter Star Wars filmen “A New Hope” fik stor succes i slutningen af 70’erne kom der en flodbølge af mindre og meget mindre gode rumfilm.
Der var dog enkelte film som klarede sig igennem nåleøjet og som fortjener at blive husket i samme åndedrag som Star Wars. Dette er IKKE en af disse film!

I dagens podcast tager vi en tur tilbage til værternes barndom og snakker om Star Wars klonen “The Ice Pirates”.
Under en forfærdelig rumkrig har rum-korsridderne fra planeten Mithra destrueret alt vand i galaksen pånær på deres egen planet. Is er nu det mest værdifulde stof i galaksen og derfor har de fleste forbrydere kastet sig over invasion af Mithra rumskibene som transporter is mellem planeterne.

Vi følger helten Jason og hans lille gruppe af rumpirater i deres jagt på is og kalkunlår. De løber, under en plyndring, ind i den smuk Prinsesse Karina og på trods af Jasons trang til voldtægt ender de alligevel med at hjælpe hende i jagten på hendes forsvundne far!
Undervejs er der masse af spacebattles i bedste Space Invaders stil, kastrationer, rumfester, forhandlinger med en robot-pimp, og selvfølgelig skøre karaktere og underlige rumvæsner.

Det skal ikke være skæg og ballade det hele så filmen byder også på en hed sexscene til tonerne af hittet “Passion’s Storm” og vi får en nærmere forklaring af space penetration, hvordan man flirter med et rumvæsten og Time Displacement Theory.

Det er tid til at programere kamprobotterne og finde din bedste Errol Flynn immitation frem, for nu skal vi snakke “The Ice Pirates”

Værterne opforderer alle lyttere til at beskytte sig, da denne podcast kan indeholde spor af rumherpes.

Dagens værter: Kristian og Nikolaj

Neil Connery er på sporet af kæresten til Yachuko, en tidligere patient som han har hypnotiseret og givet en plastisk ansigtsoperation. Sporet leder ham til en bueskytteturnering i Monaco, en lufthavns koncert med et dårligt Beatles kopiband, en tyrefægtningsarena i Malaga, samt en villa omgivet af vinmarker og et vagttårn med højeksplosive ammunition.
På trods af en masse information om forbryderorganisationen Thanatos, et hemligt EMP våben som skal aktiveres via en europæisk bermudatrekant, og en kode med noget om tæppemagere som dør i Tetuan, går sporet her koldt.
Heldigvis får Connery en opringning fra ejeren af Ben Achmed Foto i Tetuan, som vil ha en plastisk operation, men som vælger at ringe fra et hemmeligt telefonnummer tilhørende skurkens smukke henchwoman.
Med to spor som leder til Tetuan udregner Connery en genial plan og går undercover som blind tæppevæver…
Lyt med og hør denne forvirrende, dumme og virkelig sjove podcast om en film som virkelig skraber bunden at tønden: “Ok Connery”.
Dagens værter: Kristian og Nikola