Afsnit 129: Mount Rushmore Podcast 01 – Actionstjerner

I 1927 besluttede man at hugge 4 portrætter ind i Mount Rushmore ved Black Hills i South Dakota. De 4 portrætter var de 4 største amerikanske præsidenter, som havde gjort mest for at bevare republikken og arbejdet for at udvide dennes territorier.

Vi har tidligere leget lidt med ideen om at hugge vores egen version af Mount Rushmore og istedet for amerikanske præsidenter var det oplagt at vælge filmrelaterede emner. Film er mange ting, så “Mount Rushmore”-serien bliver en række korte podcasts med hver deres tema, mens vi venter på mere Spielberg.

Første forsøg på at udhugge 4 portrætter bliver under temaet “Actionstjerner”.
Hver vært har selvfølgelig deres egne kriterier for hvad en rigtig actionstjerne skal kunne og der er ikke fra starten udsigt til enighed.

Skal man udføre sine egne stunts for at ende på bjerget, eller er det vigtigste at kvaliteten af de actionfilm man har lavet er jævn?
Måske kræver det at man står helt i en kategori for sig selv, og hvordan udspiller det sig så, når man stiller nutidens højoktane helte overfor fortidens koryfæer?
Hvem var den største i 80’erne hvor actionfilmene virkelig havde en renæssance, og hvor mange af den æras hårdtpumpede ego’er er der egentlig plads til når vi hugger vores første 4 portrætter på Mount Rushmore

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 128: Steven Spielberg Podcast 04 – Close Encounters of the Third Kind Part II

På trods af sin Two-Face immitation og en familie som ikke forstår hans besættelse, giver Roy Neary ikke op. Han begynder her i anden del at lave en model af den vision rumvæsnerne har givet ham.
Først i lille skala med ler på stuebordet og så med jord, planter og hønsenet fra haven. Han skal finde ud af hvad den underlige bjergformation betyder, og hvorfor den er så dragende for ham.

Heldigvis er han ikke den eneste som er ved at blive drevet til vanvid af visionerne, og sammen med den bortførte drengs mor, Jillian, drager ham mod Wyoming.

Militæret forsøger at drive alle civile væk fra Devils Tower, WY med løgne om gasudslip, og selvom FN folkene og Lacombe arbejder sammen med militæret har de deres egen lille plan under opsejling.

Kan FN holdlederen Lacombe få overtalt militæret til at lade ham kommunikere med rumvæsnerne med musik, eller ender det hele i et stort shoot out, automat våben mod laserpistoler?

Hvad sker der når Roy og Jillian når til Devils Tower bjerget ? Kan de få den lille Barry tilbage og kan de holde modet oppe når de endelig ser hvad visionerne har ført dem frem til?

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 127: Steven Spielberg Podcast 04 – Close Encounters of the Third Kind Part I

FFF er nået til Spielbergs første Sci-Fi film. En genre som mange idag, måske først og fremmest, forbinder ham med.

Spielberg havde i mange år været fascineret af tanken og teorierne om intelligent liv i rummet. Han tumlede længe med ideerne til manuskriptet og via lidt hjælp til inspiration fra andre(mere om det i afsnittet) lykkedes det ham at stykke det sammen.

Det blev til Close Encounters of the Third Kind, der i 1977 blev et kæmpehit. Tidligere på året havde vennen, George Lucas, sendt den første Star Wars film ud og de to kammerater havde dermed genfødt en næsten forsvunden Space Sci-Fi genre.

Handlingsmæssigt er parallellerne mellem de to film dog få, men de viste begge et entusiastisk publikum hvor bred genren var og med effekter af en anden verden, lå branchen for de to unge mænds fødder.

Spielberg måtte foretage mangt et krumspring for at få midlerne til produktionen og med skærmydsler mellem fotografen og en producer, var det bestemt ikke en problemfri periode.

Filmen betragtes idag som en klassiker, men er samtidig én af de Spielbergfilm, som mange mangler at se.

Hvordan fungerer filmen idag? Er effekterne falmet for meget med tiden? Forstår vi hovedkarakterernes valg? Og har rumvæsener altid et symfoniorkester med om bord?

FFF har taget et lynkursus i håndtegn på fransk og smurt den ene side af ansigtet med faktor 80.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 126: Star Wars Podcast 11 – Rogue One: A Star Wars Story Part II

Galen Ersos besked er nået frem til Saw Gerrera på Jedha, men før Jyn, Cassian og de andre helte kan nå at lægge en plan bliver de nødt til at flygte fra en testaffyring af Dødsstjernens kanon.
Eneste mulighed for at få fat på planerne over Dødsstjernen er nu af finde Galen Erso på kyper-forsknings planeten Eadu. Men stedet er fyldt med stormtroopers og Orson Krennic vil også ha fingrene i Galen.
Når de frem i tide og hvordan får de planerne tilbage til rebellerne på Yavin 4?

Glæd dig til at høre mere om filmens spændende afslutning på Scarif hvor vi skal møde Captain Ackbars forbillede Admiral Raddus og helte som Red Leader og Gold Leader. Imperiet blander sig selvfølgelig også og vi får endnu en demonstration af hvad Dødsstjernen kan og en atypisk aggresiv Darth Vader dukker op for at sætte rebellerne på plads.

Lyt med når FFF styrer the HAMMMERHEAD Corvette i retning af Dødsstjernen og Rogue One: A Star Wars Story

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 125: Star Wars Podcast 11 – Rogue One: A Star Wars Story Part I

FFF er endelig tilbage med et nyt afsnit i vores Star Wars serie! Vi retter sigtekornet mod Rogue One: A Star Wars Story

Som lyttere til vore reaktionsafsnit oven på Episode VII og VIII ved, så vil vi først lave fulde afsnit om de film efter hele trilogien er ude og vi kan se på dem med en større forståelse.

Det forhindrer heldigvis ikke, at vi kan kaste os over de nye enkeltstående Star Wars film!

Rogue One: A Star Wars Story er den første af disse og ligeledes det første forsøg fra Disney på at teste om Star Wars er mere end bare tre trilogier, når vi snakker big budget movies.

Inden filmens udgivelse stod det dog klart, at den ville være stærkt forbundet til disse film og foregå imellem Episode III og IV.
Hvad der ikke stod klart, var hvad den præcist ville handle om og teaser trailers og fulde trailers fortalte lidt forskellige historier. Det viser der sig at være en god grund til. Filmen var nået ganske langt ind i optagelserne, da store ændringer pludselig blev krævet. Meget mere om det i afsnittet…

Filmen har Mads Mikkelsen i en mindre, men afgørende rolle. Danske arkitekter og ingeniører er åbenbart også populære i en fjern galakse.

Filmen blev en gedigen succes og både fans og anmeldere var ganske positive. Der blev brugt betegnelser som “Star Wars Noir” og “Star Wars for voksne”.

Nu er spørgsmålet så, om det var ren eufori eller om den faktisk kan betragtes som en god Star Wars film. Filmen er fyldt med et væld af nye figurer, men samtidig også adskillige cameos og længere bidrag fra, endog meget bekendte karakterer. Hvordan fungerer det? Ligeledes betød de mange reshoots, at manuskriptet blev et blandingsprodukt, så giver handlingen og karaktererne mening, når man bruger en ‘FFF Lup’ (sælges i vore særlige NO WEB SHOP)?

Her i første del af podcasten gør vi brug af Bor Gullet og finder ud af om Bodhi Rook taler sandt og om Luke Skywalker har besøgt det første jedi tempel på Jedha!

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 124: Steven Spielberg Podcast 03 – Jaws Part II

Der er håb forude for Sherif Brody efter Kaptain Quint har fremlagt sin pris for at fange hajen, men borgermesteren er endnu ikke overbevist.
Med ankomsten af hajeksperten Matt Hooper får Brody en allieret og på trods af at de lokale får fanget en haj, så lurer den store trussel stadigvæk ude på det åbne hav.
Hooper og Brody forsøger at finde den rigtige haj på egen hånd men indser hurtigt at de får brug for Kaptain Quint og hans erfaringer.
Nu er spørgsmålet så om denne haj er for stor en mundfuld for Quint, eller omvendt.

Der skal skydes med harpun, drikkes masser af våde varer og fortælles historier på den lille båd før vi når til det endelige opgør.

Er du klar til anden omgang på havet mod dødens gab?

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 123: Steven Spielberg Podcast 03 – Jaws Part I

Efter to kunstfilm er vi nået frem til Spielbergs første sommer blockbuster med en monster haj som i 1975 holdte badegæsterne oppe på strandene. Jaws!

Familien Brody er flyttet fra storybyen New York City med alt dens kriminalitet til den fredelig ø Amity Island nord for Long Island.
Alt ånder fred og ro på strandene og de unge badegæster nyder den flotte natur og hinanden. I byen er alle de lokale ved at gøre sig klar til den årlige 4th of July fesivitas og den lokale regata som i år fylder 50.
Men lige under overfladen lurer en trussel som overgår alle beboernes vildeste fantasi, og selv da hajen dræber sit første offer er de ikke sikre på hvad man dog kan gør, og om man skal gøre noget.
Sherif Martin Brody står med det overordnede ansvar for sikkerheden på øen men han presses fra de handlende på øen til at holde igen med at lukke alle strandene.
Hvad kan tilflytteren gør for at undgå at flere badegæster dør og hvor slemt skal det blive før borgermesteren og de handlende indser at der er mere på spil end “summerdollars”?

Tag badedragten på og tag med en tur til de skønne sandstrande på Amity Island. Hvis du tør…

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 122: Steven Spielberg Podcast 02 – The Sugarland Express

FFF fortsætter den spritnye lange serie om Steven Spielbergs filmografi som instruktør og er nået til The Sugarland Express fra 1974.

Filmen er Spielbergs biografdebut i USA, da Duel i hjemlandet var en tv-film.

The Sugarland Express er baseret på hændelser, der udfoldede sig i slut-60’erne og omhandler et ungt pars kidnapning af en uerfaren betjent og den efterfølgende flugt fra politiet. Inden da har kvinden, Lou Jean, brudt sin mand, Clovis, ud af fængslet, så de kan få deres søn, Baby Langston, tilbage fra plejeforældrene.

Spielberg kaster sig her ud i endnu en road movie, men det er stort set også den eneste sammenligning mellem Duel og dette afsnits film.
Den unge Steven leger igen med det visuelle og fortællestilen, som han udvikler sig som filmskaber. Et legendarisk makkerskab starter også her, da dette er første film hvor Spielberg bruger John Williams som komponist. Et samarbejde, der skulle gå hen og blive et af de mest berømte og produktive i filmhistorien.

Det og meget, meget mere bliver vendt i gennemgangen af, det mange kalder, en af de glemte Spielberg film.

FFF har iført sig baseball caps med E.T. logoer og fyldt på for en femmer, så vi kan følge The Sugarland Express helt til måls!

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 121: Steven Spielberg Podcast 01 – Duel

Året 2016 stod for os i James Bond filmenes tegn og efter en hårrejsende tur gennem den serie, var der hårdt brug for at lade batterierne op igen. Vi havde det som Daniel Craig efter den sidste Bond film og var ikke liiiige klar til endnu en tur med så lang en podcast serie.
Men som med Craig er vi også kommet ovenpå igen og vi er nu klar til at kaste os over den store nye Filmpodcast For Folket serie, som denne gang kommer til at handle om Steven Spielbergs film.

Spielberg er kendt som en af vor tids største filminstruktøre og en filmskaber, også når han ikke selv står bag kameret.
Han har en filmkarriere som strækker sig over mere end 50 år og han har været med til at give os nogle af vores mest elskede blockbusters.

På hver podcast i denne serie kommer vi til at se nærmere på Spielbergs filmiske kendetegn og fortælleredskaber efterhånden som han udvikler og perfekterer dem.

For ikke at skulle sidde og snakke Spielberg frem til 2025, har vi besluttet ‘kun’ at fokusere på de titler han selv har instrueret og som var ude i biograferne. Det betyder at vi har sorteret alle hans mange producer, executive producer, konsulent og manusskript krediteringer fra i denne podcast serie.
Det vi til gengæld står tilbage med er en fantastisk 34 afsnits serie som kommer til at strække sig fra de helt tidlige film med de små budgetter og frem til hans første film med brug af Virtual Reality.
Vi skal se på hajer, dinosaure, arkæologer, rumvæsner og nazister. Vi skal se på de skrøbelige familiestrukture og hvordan verden indimellem kan virke hård for et barn når man ikke forstår verden omkring sig.
Vi skal møde helte og skurke, vindere og tabere, og indimellem blive i tvivl om hvilken kasse de mon passer ned i. Vi skal grine med dem når det går godt og græde med dem når de går så meget frygteligt igennem.

Vi har glædet os meget til at komme igang med denne serie og håber I er klar til at rejse med os når vi snakker om Steven Spielbergs film og fantastiske karriere.

Første skud på stammen er “Duel” fra 1971 som på trods af at den oprindelig var lavet med henblik på kun at blive vist på tv, også udkom i biograferne.

Vi snakker denne gang om Spielberg rejse fra de unge år i Phoenix, Arizona og frem til hvordan han fik sin start i Hollywood og selvfølgelig hvordan han fik muligheden for at lave “Duel”. Vi vender også de mange tv afsnit, mentorene og hans diskusion med den svedende Marlon Brandon i en kælder.

Selve filmen bliver selvfølgelig også snakket igennem med den sædvanlige grundighed og på trods af værternes udtalte idoldyrkelse bliver der ikke lagt fingre imellem når noget stikker ud.

Check olie, vand og benzin, og spænd sikkerhedsselen for nu skal vi ud og udkæmpe en kamp på liv og død på de små støvede californiske veje.

Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj.

Afsnit 120: FFF Særafsnit – Lytterinterview til In the Name of the Father

Sidste uges lytterønske podcast om “In the Name of the Father” var foreslået af Josephine og da vi hørte at hun er mere end bare almindelig glad for filmen tænkte vi det ville være oplagt at tage en snak med hende om den.
Det blev til en hyggelig snak på små 90 minutter hvor vi fik vendt Irland generelt, bogen “Proved Innocent”, Daniel Day-Lewis, U2 og mange andre spændende emner.

Tag vel imod podcastens første kvindelig gæst Josephine, og hør om hun deler værternes kritikpunkter og roser til filmen.
Dagens vært: Kristian